OM OS
B og H Jagtrejser
B og H Jagtrejser blev startet af Bodil og Holger Olsgaard i 1986. Holger havde i flere år forinden arrangeret jagtrejser i flere lande for medjægere og venner. I 1986 valgte parret så at gøre dette til deres levevej.
Det gjorde de med succes indtil 2012, hvor de solgte forretningen til Roeland Schulz, der også ejer The Gun Room i Padborg. I juni 2015 solgte Roeland til Henrik L. Johansen.
Henrik er lige så passioneret og ivrig en jæger, som Holger og Roeland, og har også i mange år tidligere arrangeret jagter rundt omkring i verden. Så da muligheden bød sig var Henrik ikke i tvivl.
For at styrke B og H Jagtrejser har Henrik fra den 1. januar 2019 fået ny partner med i B og H Jagtrejser. Peter K. Paust.
Peter og Henrik har begge en bred viden og erfaring fra jagtverdenen, som de har oparbejdet igennem mange år.
Vores fælles mål er, at jægeren er i fokus hele vejen igennem. Fra første kontakt til afslutning af din drømme jagtrejse.
Jagt er jagt. I B og H Jagtrejser gør vi vores bedste for at planlægge og have styr på det vi kan kontrollere, så er resten op til dig og vildtet om Diana vil det.
Vi ønsker, at du skal huske os for den gode og personlige betjening, samt den spændende og vel arrangerede jagttur du har været på.
Det er vigtigt for os, at vi får afstemt forventningerne, således at turen og jagtoplevelsen bliver fantastisk og et minde for livet.
Vi og vores jagtkonsulenter vil selv besøge de revirer vi tilbyder, så vi med egne øjne har set stedet og oplevet jagten, inden det kommer i vores rejseprogram.
Ens for alle jægere er, at vi bruger vores dyrebare fritid på jagt og jagtrejser, så kvaliteten skal være i top og dine forventninger være afstemt.
Lad os være med til at få dine jægerdrømmen til at gå i opfyldelse.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os via mail eller telefon.
Knæk og Bræk
– Henrik og Peter.